mandag den 19. marts 2012

Billeder fra mit DKK projekt om Dialoigisk oplæsning

Under mit projekt var jeg hos mit tidligere praktiksted for at lave en aktivitet omkring Dialogisk oplæsning. Bogen jeg læste op fra hedder "Mor Muh får et sår" - en bog hvor illustrationerne er gode og hvor man tydeligt ser at de interesserer børnene og skærper deres interesse for historien.

Her læser jeg op - der er en god fælles opmærksomhed og "fotografen" bliver ikke bemærket af børnene.


Billederne viser at man har tegnet en ko som på mange måder virker menneskelig - øjnene afslører at den har ondt pga. såret den har pådraget sig.


Koen Mor Muh står her som et menneske og har smerter.


Herunder er Mor Muhs venner og bonden bekymrede.


Til sidst et billede som viser at børnene gerne ville have læst flere bøger højt - her kan man sagtens spontant lave dialogisk oplæsning ud af andre historier også, også selv om en ordentlig forberedelse er det bedste. Øver man sig meget i de dialogiske oplæsninger sammen med børn, så vil man tillære sig gode teknikker og rutiner, således at disse kan bruges i de mere spontane dialogiske oplæsninger. - "fotografen" er her blevet "opdaget" og nogle børn mister koncentrationen pga. det, mens andre fastholder opmærksomheden og koncentrationen.

tirsdag den 13. marts 2012

Projekt på 5. Semester - Dialogisk Oplæsning

Mit projekt omhandler sprogstimulering af børn i alderen 3-6 år og om hvordan man kan styrke børns sprogtilegnelse gennem Dialogisk oplæsning.
Det vil jeg skrive om i min DKK eksamen fordi jeg synes det er et spændende og vigtigt emne, og jeg kan rigtig godt lide at læse højt for børn og så have dialoger omkring historierne undervejs.

Jeg har planlagt en aktivitet, hvor jeg vil læse højt for en mindre gruppe børn - har fået mulighed for at afprøve dette hos mit tidligere praktiksted, en børnehave.
På forhånd fik jeg sendt en meddelelse omkring mit projekt samt fik jeg forældrenes godkendelse til at få taget et par billeder af børnene og mig imens vi havde dialogisk oplæsning. Det er vigtigt at lave aktiviteter med noget koncentreret fælles opmærksomhed for at styrke børns udvikling, herunder sproget.

Jeg har valgt at låne Mette Nygaard Jensens bog "At læse med børn", som inspiration. Hun er repræsentant for den dialogiske oplæsning, og hendes metode har særlig fokus på koblingen mellem højtlæsning og sprogtilegnelse.

Bogen jeg har valgt til projektet hedder "Mor Muh får et sår" og er skrevet af Juijja Wieslander og illustrationerne er lavet af Sven Nordquist.

Børnebogsanalyse af bogen "Mor Muh får et sår":

Bogen er en billedbog med relativ begrænset tekst, hvor det er tegningerne der fylder langt det meste og derved "sælger" historien. Det synes jeg tilgengæld de gør rigtig godt. Bogen er ikke lang, siderne er få og den lægger i den grad op til, at børnene kan stille masser af spørgsmål under oplæsningen. Køerne er tegnet på en sådan måde, at man tydeligt kan se deres følelser, blandt andet igennem den måde øjnene er tegnet på.
Illustrationerne understøtter og udvider historien.

Emnet handler om at en ko får et sår - noget der virkelig er et relevant tema for børn i børnehave-alderen, hvor de selv oplever at falde og slå sig og bløde. Børnene kan spejle sig i historierne, og de lærer noget om den verden som de er en del af. Bogen kan stimulere børnenes fantasi og kan eventuelt give ideer til lege . Gennem oplæsning vil børnene blive præsenteret for skriftsproget, og det er også godt for deres senere læse og skrivefærdigheder. Når der læses højt for børn, kan der blive sat ord og begreber på, fordi de gennem højtlæsning møder ord de ikke kender - og også fordi ordene indgår i en kontekst, som børnene kan leve sig ind i. Børnene støder gennem oplæsningen på skriftsprogets mere komplekse sætningsstrukturer, og de får også kendskab til fortællestrukturer, som de selv kan bruge når de udover at forstå andres historier, også selv skal fortælle historier. Ved at læse bøger som denne, opnår man desuden, at mange af børnene selv får interesse for/lyst til, at lære at læse, som er nødvendigt for at blive en dygtig læser. En aktivitet hvor man læser op af bøger for børn, giver anledning til at arbejde videre med historien, også efter den er færdig. Billedbøger for børn lægger ofte op til, at man kan gøre mere ud af historien som pædagog, blandt andet ved at tage nogle af de konkrete genstande der er i bøgerne, frem. Man kunne i forbindelse med en bog om køer overveje, om man skulle arrangere en lille tur ud til en bondegård. Er der instrumenter i bogen kan man supplere ved at have instrumenter med og lade børnene spille på dem (Jensen(2011)s.30-31).
Man kan lade børnene tegne noget fra historien, og bagefter lade børnene finde på en tekst, som pædagogen så skriver ned. Børn opfordres derved til at fortælle sammenhængende om, hvad de har tegnet, og de får en god mulighed for at opdage sammenhængen mellem tale og skrift.

Aktiviteten i børnehaven: Jeg mødte forberedt op og børnehaven havde allerede fundet nogle børn fra mellemgruppen som jeg kunne læse op for og have dialog om det læste med. Vi havde derfor en stue for os selv hvor vi kun blev "afbrudt" af en pædagog, der gerne ville tage et par billeder af den dialogiske oplæsning. Jeg havde flere steder markeret spørgsmål i bogen, som jeg ville stille. Fortællingen i bogen tager ikke lang tid, naturligvis afhængig af hvor meget dialog man kan skabe omkring det læste. Børnene var dog gode og ivrige efter at spørge - det positive var så, at det på mig virkede som om, at de var interesseret i de samme spørgsmål og billeder - dvs. jeg oplevede ikke, at der var en enkelt der spurgte eller snakkede så meget at det ødelagde historien og koncentrationen for de andre. Det var positvt for dem samlet set, ihvertfald i forhold til oplevelsen af hitorien. Jeg havde forestillet mig, at der måske var en eller 2 der ville spørge og snakke så meget at andre måske ville miste interessen. Var det sket, er der dog også positive aspekter i det - dette kan også give mig et fingerpeg om, hvem der skal styrke sit sprog og forståelsen af sproget. Men da det "bare" var et projekt og jeg ikke var ansat, var jeg glad for at det gik som det gik. Kort efter ville flere børn gerne have at jeg læste flere historier. Da havde jeg ikke planlagt noget, men er man bevidst om ikke "bare" at læse, men at skabe dialogen, så kan man også uforberedt gøre meget ud af en spontan oplæsning.

Under oplæsningen var jeg opmærksom på, at jeg kunne stille flere spørgsmål, lægge mere vægt på fokusord m.v., alt efter hvor koncentrerede børnene var. De var gode til selv at spørge ind til flere ting og historien var de tydeligvis meget interesserede i.

OBS. Billeder følger i andet blogindlæg