tag:blogger.com,1999:blog-5667581611053374362024-03-13T22:45:17.247-07:00DKKMortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.comBlogger15125tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-78076424514566388942012-03-19T05:56:00.001-07:002012-03-28T03:31:06.048-07:00Billeder fra mit DKK projekt om Dialoigisk oplæsningUnder mit projekt var jeg hos mit tidligere praktiksted for at lave en aktivitet omkring Dialogisk oplæsning. Bogen jeg læste op fra hedder "Mor Muh får et sår" - en bog hvor illustrationerne er gode og hvor man tydeligt ser at de interesserer børnene og skærper deres interesse for historien.<br />
<br />
Her læser jeg op - der er en god fælles opmærksomhed og "fotografen" bliver ikke bemærket af børnene.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://4.bp.blogspot.com/-JKXvunqFmho/T2cqp6x7JSI/AAAAAAAAAM0/eouo671KRKo/s1600/SAM_0123.JPG" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="240" width="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-JKXvunqFmho/T2cqp6x7JSI/AAAAAAAAAM0/eouo671KRKo/s320/SAM_0123.JPG" /></a></div><br />
Billederne viser at man har tegnet en ko som på mange måder virker menneskelig - øjnene afslører at den har ondt pga. såret den har pådraget sig.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://4.bp.blogspot.com/-vH1EbcglclI/T2crTaphPOI/AAAAAAAAANA/d8QI0Uw_te0/s1600/SAM_0179.JPG" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="240" width="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-vH1EbcglclI/T2crTaphPOI/AAAAAAAAANA/d8QI0Uw_te0/s320/SAM_0179.JPG" /></a></div><br />
Koen Mor Muh står her som et menneske og har smerter.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://4.bp.blogspot.com/-0xlNkhrxrqE/T2crrOnGTAI/AAAAAAAAANM/ER4Jvr3sMh8/s1600/SAM_0175.JPG" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="240" width="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-0xlNkhrxrqE/T2crrOnGTAI/AAAAAAAAANM/ER4Jvr3sMh8/s320/SAM_0175.JPG" /></a></div><br />
Herunder er Mor Muhs venner og bonden bekymrede.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-quXFpeDH_gU/T2csBiMKziI/AAAAAAAAANY/Cg3pKxVCxPg/s1600/SAM_0178.JPG" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="240" width="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-quXFpeDH_gU/T2csBiMKziI/AAAAAAAAANY/Cg3pKxVCxPg/s320/SAM_0178.JPG" /></a></div><br />
Til sidst et billede som viser at børnene gerne ville have læst flere bøger højt - her kan man sagtens spontant lave dialogisk oplæsning ud af andre historier også, også selv om en ordentlig forberedelse er det bedste. Øver man sig meget i de dialogiske oplæsninger sammen med børn, så vil man tillære sig gode teknikker og rutiner, således at disse kan bruges i de mere spontane dialogiske oplæsninger. - "fotografen" er her blevet "opdaget" og nogle børn mister koncentrationen pga. det, mens andre fastholder opmærksomheden og koncentrationen.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-sjuyl1C0_RI/T2cs3nWlPPI/AAAAAAAAANk/opnPMijY4bw/s1600/SAM_0124%2B%25282%2529.JPG" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="240" width="320" src="http://1.bp.blogspot.com/-sjuyl1C0_RI/T2cs3nWlPPI/AAAAAAAAANk/opnPMijY4bw/s320/SAM_0124%2B%25282%2529.JPG" /></a></div>Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-66907778072028491042012-03-15T14:41:00.000-07:002012-03-15T14:41:50.100-07:00BilledeBillede<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://4.bp.blogspot.com/-anO-XwV5CmY/T2Jh5qCh0fI/AAAAAAAAAMo/vCV3DqIbIa8/s1600/SAM_0175.JPG" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="150" width="200" src="http://4.bp.blogspot.com/-anO-XwV5CmY/T2Jh5qCh0fI/AAAAAAAAAMo/vCV3DqIbIa8/s200/SAM_0175.JPG" /></a></div>Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-78353189067852748132012-03-13T08:45:00.000-07:002012-03-13T08:45:50.287-07:00Projekt på 5. Semester - Dialogisk OplæsningMit projekt omhandler sprogstimulering af børn i alderen 3-6 år og om hvordan man kan styrke børns sprogtilegnelse gennem Dialogisk oplæsning. <br />
Det vil jeg skrive om i min DKK eksamen fordi jeg synes det er et spændende og vigtigt emne, og jeg kan rigtig godt lide at læse højt for børn og så have dialoger omkring historierne undervejs.<br />
<br />
Jeg har planlagt en aktivitet, hvor jeg vil læse højt for en mindre gruppe børn - har fået mulighed for at afprøve dette hos mit tidligere praktiksted, en børnehave.<br />
På forhånd fik jeg sendt en meddelelse omkring mit projekt samt fik jeg forældrenes godkendelse til at få taget et par billeder af børnene og mig imens vi havde dialogisk oplæsning. Det er vigtigt at lave aktiviteter med noget koncentreret fælles opmærksomhed for at styrke børns udvikling, herunder sproget.<br />
<br />
Jeg har valgt at låne Mette Nygaard Jensens bog "At læse med børn", som inspiration. Hun er repræsentant for den dialogiske oplæsning, og hendes metode har særlig fokus på koblingen mellem højtlæsning og sprogtilegnelse.<br />
<br />
Bogen jeg har valgt til projektet hedder "Mor Muh får et sår" og er skrevet af Juijja Wieslander og illustrationerne er lavet af Sven Nordquist.<br />
<br />
Børnebogsanalyse af bogen "Mor Muh får et sår":<br />
<br />
Bogen er en billedbog med relativ begrænset tekst, hvor det er tegningerne der fylder langt det meste og derved "sælger" historien. Det synes jeg tilgengæld de gør rigtig godt. Bogen er ikke lang, siderne er få og den lægger i den grad op til, at børnene kan stille masser af spørgsmål under oplæsningen. Køerne er tegnet på en sådan måde, at man tydeligt kan se deres følelser, blandt andet igennem den måde øjnene er tegnet på.<br />
Illustrationerne understøtter og udvider historien.<br />
<br />
Emnet handler om at en ko får et sår - noget der virkelig er et relevant tema for børn i børnehave-alderen, hvor de selv oplever at falde og slå sig og bløde. Børnene kan spejle sig i historierne, og de lærer noget om den verden som de er en del af. Bogen kan stimulere børnenes fantasi og kan eventuelt give ideer til lege . Gennem oplæsning vil børnene blive præsenteret for skriftsproget, og det er også godt for deres senere læse og skrivefærdigheder. Når der læses højt for børn, kan der blive sat ord og begreber på, fordi de gennem højtlæsning møder ord de ikke kender - og også fordi ordene indgår i en kontekst, som børnene kan leve sig ind i. Børnene støder gennem oplæsningen på skriftsprogets mere komplekse sætningsstrukturer, og de får også kendskab til fortællestrukturer, som de selv kan bruge når de udover at forstå andres historier, også selv skal fortælle historier. Ved at læse bøger som denne, opnår man desuden, at mange af børnene selv får interesse for/lyst til, at lære at læse, som er nødvendigt for at blive en dygtig læser. En aktivitet hvor man læser op af bøger for børn, giver anledning til at arbejde videre med historien, også efter den er færdig. Billedbøger for børn lægger ofte op til, at man kan gøre mere ud af historien som pædagog, blandt andet ved at tage nogle af de konkrete genstande der er i bøgerne, frem. Man kunne i forbindelse med en bog om køer overveje, om man skulle arrangere en lille tur ud til en bondegård. Er der instrumenter i bogen kan man supplere ved at have instrumenter med og lade børnene spille på dem (Jensen(2011)s.30-31). <br />
Man kan lade børnene tegne noget fra historien, og bagefter lade børnene finde på en tekst, som pædagogen så skriver ned. Børn opfordres derved til at fortælle sammenhængende om, hvad de har tegnet, og de får en god mulighed for at opdage sammenhængen mellem tale og skrift. <br />
<br />
Aktiviteten i børnehaven: Jeg mødte forberedt op og børnehaven havde allerede fundet nogle børn fra mellemgruppen som jeg kunne læse op for og have dialog om det læste med. Vi havde derfor en stue for os selv hvor vi kun blev "afbrudt" af en pædagog, der gerne ville tage et par billeder af den dialogiske oplæsning. Jeg havde flere steder markeret spørgsmål i bogen, som jeg ville stille. Fortællingen i bogen tager ikke lang tid, naturligvis afhængig af hvor meget dialog man kan skabe omkring det læste. Børnene var dog gode og ivrige efter at spørge - det positive var så, at det på mig virkede som om, at de var interesseret i de samme spørgsmål og billeder - dvs. jeg oplevede ikke, at der var en enkelt der spurgte eller snakkede så meget at det ødelagde historien og koncentrationen for de andre. Det var positvt for dem samlet set, ihvertfald i forhold til oplevelsen af hitorien. Jeg havde forestillet mig, at der måske var en eller 2 der ville spørge og snakke så meget at andre måske ville miste interessen. Var det sket, er der dog også positive aspekter i det - dette kan også give mig et fingerpeg om, hvem der skal styrke sit sprog og forståelsen af sproget. Men da det "bare" var et projekt og jeg ikke var ansat, var jeg glad for at det gik som det gik. Kort efter ville flere børn gerne have at jeg læste flere historier. Da havde jeg ikke planlagt noget, men er man bevidst om ikke "bare" at læse, men at skabe dialogen, så kan man også uforberedt gøre meget ud af en spontan oplæsning. <br />
<br />
Under oplæsningen var jeg opmærksom på, at jeg kunne stille flere spørgsmål, lægge mere vægt på fokusord m.v., alt efter hvor koncentrerede børnene var. De var gode til selv at spørge ind til flere ting og historien var de tydeligvis meget interesserede i.<br />
<br />
OBS. Billeder følger i andet blogindlægMortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-91793997078851459242012-02-28T08:52:00.003-08:002012-02-28T08:53:14.212-08:00Aktivitet om dialogisk oplæsningSå er jeg igang med at forberede mig til jeg i overmorgen skal om til mit gamle praktikssted og lave en aktivitet om dialogisk oplæsning. Jeg skal have forberedt hvad jeg vil spørge om, hvordan jeg vil gribe hele opgaven an - så nok at tænke over. Men jeg har fået godkendelse af forældrene til at jeg må tage fotos af mig og nogle børn når jeg læser op og gerne får børnene inddraget i den dialogiske oplæsning. Håber det går godt og kan bruge det til min dkk opgave senere :)Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-74703883906957382732012-02-21T05:35:00.000-08:002012-02-21T05:35:18.227-08:00Overvejelser til DKK eksamenJeg har tænkt at jeg gerne ville skrive om Dialogisk Oplæsning til DKK prøven. Dog er jeg pludselig blevet lidt i tvivl, efter jeg har læst lidt om hvilke spændende emner vi havde først på uddannelsen også :)<br />
<br />
Men flere af de ting vi tidligere har haft kan jeg måske koble ind under emnet "Dialogisk Oplæsning"..... Jeg har ihvertfald en aftale med en børnehave om at jeg må komme på besøg og afprøve dialogisk oplæsning der, for en gruppe børn. Til det besøg skal jeg have en klar plan for hvordan jeg griber det an:<br />
<br />
- Hvilken bog?<br />
- Samme alder i børnegruppen, eller forskellige aldersmæssigt?<br />
- Er børnene "lige langt" i deres sproglige udvikling? Jeg ønsker gerne at børnene er nogenlunde lige langt, da jeg frygter at alt for mange afbrydelser måske kan få nogle til at miste koncentrationen omkring historien.<br />
Det er ihvertfald noget jeg tænker over. Der er jo både en gevinst ved at spotte de der måske ikke er så langt udviklingsmæssigt sprogligt, men er det det jeg vil under mit lille projekt?!<br />
<br />
Jeg har gang i en masse overvejelser - også omkring hvordan jeg skal begrænse emnet. Pyha ikke let :)Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-46541779685197815852012-01-25T07:31:00.000-08:002012-01-25T07:37:00.616-08:00Konteksten i kommunikationenSpørgsmål 1: Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. <br />
<br />
<br />
Kommunikation er et vidt begreb, og kommunikationen mellem mennesker er ofte dybt afhængig af den kontekst og den situation man er i, når vi kommunikerer med hinanden. Sidder man eksempelvis i en bus, så er der som oftest nogle meget ensformige kommunikationsformer. Dvs. man taler som regel ikke så højt og der er også ting man ikke taler om, fordi man jo ved, at der er mange andre mennesker med "på en lytter".<br />
Det samme gør sig til en vis grad gældende mht. cafeture. På arbejdet har man ofte sine måder at kommunikere på, alt afhængig af hvilken arbejdsplads der er tale om. Kulturen er forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplad, og den kan også være forskellig fra sted til sted indenfor samme fag. Det er noget af det man som ny på en arbejdsplad lige bruger noet tid på at sætte sig lidt ind i - nok uden at man siger til sig selv hjemmefra "idag vil jeg udforske kommunikationskulturen på mit nye arbejde". Det er noget vi mere eller mindre ubevidst gør - tror jeg ihvertfald.<br />
<br />
<br />
Spørgsmål 2: Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten, og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?<br />
<br />
<br />
Konteksten vil altid spille en stor rolle. Jeg kunne her komme med mange eksempler fra mit eget liv - lad mig sige det sådan, at kommunikationen og måden at sige tingene på er dybt forskellig fra det jeg studerer nu, og så fra da jeg arbejdede på teglværk eller slagteri :)<br />
Forskellige mennesker tiltrækkes nok af forsskellige fag - ihvertfald i en grad tror jeg - og jeg kunne da ofte mærke på mig selv, at jeg synes at det var fedt nogle gange at tingene ikke blev pakket så meget ind, men på den anden side tænke jeg endnu oftere om andres temmelig rå måde at tale på, "tænk dog på formuleringen, din klaphat!" eller "Kunne det gavne alle hvis du havde sagt det på en konstruktiv måde, istedet for bare at lukke galde ud?!"<br />
<br />
Forleden var vi nogle der gik en tur i byen, og vi talte om, at vi var enige i, at det er dybt godnat, når voksne lader børn vinde i spil, fordi at "det er synd for de små, de bliver jo kede af det hvis de taber i et spil".<br />
Da fik hende den ene, temmelig højt sagt,i et tænkt eksempel (der var ingen børn der, skal jeg lige huske at sige), til os (OG SAMTLIGE ANDRE I NÆRHEDEN), "Det er en del af livet at der er sejre og nederlag, lær at leve med det, møgunge!". Hun mente det faktisk ikke så slemt, men jeg tror at dem der gik forbi os og overhørte det, faktisk fik en helt anden opfattelse - de hørte ihvertfald ordet "møgunge", da det blev sagt temmelig højt. Så det vil jeg da bruge som et eksempel på at konteksten og underforståetheden ofte er helt afgørende i al kommunikation :)Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-32662536311260624562012-01-18T09:00:00.000-08:002012-01-18T09:00:33.014-08:00Kommunikationskultur - Opgave 1"Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab." <br />
<br />
Jeg vælger eksempler fra en praktik, fordi det kommer jeg automatisk til at tænke på vedr. denne opgave. I min sidste praktik (en børnehave), hvor jeg virkelig var nervøs for, hvordan jeg skulle tage op til p-møde, at kollegerne ofte bagtalte hinanden overfor mig – der var meget larm på den stue jeg var på, og der var kun mig og min vejleder på den stue. Jeg var enig i, at larmen ikke var til at holde ud der, men hvordan dælen skulle jeg tackle 2 problemer der hang sammen – nemlig at man bagtalte hinanden, særligt min vejleder og eneste kollega på "min stue".<br />
Og - Hvordan bruger jeg dette til at sætte fokus på larmen på stuen?<br />
<br />
Jeg valgte høfligt at sige til et par kollegaer, at de gerne måtte give mig den info de mente jeg burde have, men at jeg synes det ville være positivt for stedet, hvis man tog problemerne med larmen op på et p-møde, så man kunne få talt konstruktivt og ærligt om det, der tydelig vis var et problem, så det i alles interesse kunne blive løst. <br />
(Underforstået: Sig det til hende I mener er problemet, frem for at bagtale hende og kritisere hende foran mig, jeg er ikke hende…..) – men ved at jeg sagde det på den måde jeg gjorde, blev de ikke fornærmet – hvilket jeg var positivt overrasket over. <br />
Jeg sagde samtidig på p-mødet, at jeg ville lave en aktivitet som handlede om hvordan man kunne reducere støjen på en stue i en børnehave via musik, fortællinger, aktiviteter hvor børnene kunne slappe af, aktiviteter med koncentration m.m.<br />
<br />
Her skete der det, at det der kunne have gjort situationen for mig som ny på stedet, meget svær – fordi jeg som ny og ikke færdiguddannet kommer og peger på nogle kritiske mønstre omkring arbejdsklimaet på stedet. Men fordi jeg sagde det på den måde jeg gjorde, blev det faktisk vel modtaget – jeg tror helt sikkert at det dertil også spillede en rolle, at jeg ikke søgte at udpege ”skyldige og uskyldige”, men mere på at belyse emnet, som jeg ville bruge i en aktivitet omkring et af mine læringsmål.<br />
Man kan generelt set ofte se, at hvis vi som personer vil sige noget til en anden person, så kan det vi vil sige blive sagt på forskellige måder – det er det samme vi siger, men blot på forskellige måder, og i MÅDEN ting bliver sagt/formidlet på, kan hele den måde hvorpå modtageren opfatter det sagte/formidlede, være vidt forskellig. Man kan føle sig angrebet eller føle at en anden vil hjælpe en/give et råd, men måden det siges på, kan tit afgøre om det modtages positivt eller negativt. Det er min erfaring både privat, men også mht. at arbejde som pædagog/praktikant.<br />
<br />
Ens kropssprog kan også spille en rolle i hvordan det man formidler bliver modtaget. Udstråler man vrede/aggressivitet m.m., eller smiler man og virker man imødekommende.<br />
Dog kunne dette også have endt uheldigt, fordi vi som mennesker er forskellige og sagtens misforstå hinanden alligevel – det var bare et eksemepel på når det lykkedes fordi personalet tog imod det, og tilmed endte med at det var en rigtig god praktik jeg fik, hvor jeg var med til at ændre noget som blev værdsat.<br />
<br />
Et andet eksempel er, at dagtilbud ofte har flere pædagoger med til et forældremøde, for simpelthen at mindske risikoen for, at pædagog og forældre misforstår hinanden mere end godt er. For siger man nu det man tror man siger? <br />
<br />
Jeg selv var til et forældremøde som var ret alvorligt, og faderen dukkede op i en trøje med teksten ”TUDEFJÆS!”. Det kan være at han vil provokere med trøjen, men det kan lige så vel være at det bare er en tilfældig trøje han har på til mødet. Hvem ved?! Det er op til fortolkning. Og sandheden ved kun han. Det kan også være mig der lægger mærke til det, uden at han overhovedet har tænkt over teksten på trøjen eller lægger noget i det, dvs. rent tilfældigt kunne han have den på den dag til mødet.<br />
<br />
En anden situation jeg var ude for et sted jeg arbejdede, var at jeg fik til opgave at sige til en mor, om ikke hendes datter kunne få et bælte omkring bukserne, fordi de hang temmelig langt nede. Det udstillede barnet, og derfor skulle der gøres noget. Der var en del tanker der omkring hvordan jeg skle sige det, for det gode forældresamarbejde skulle jo ikke gerne ødelægges, men tværtimod gerne blive bedre til gavn for barnet. Kan ikke helt huske hvordan jeg fik sagt det til moderen, men jeg sparrede lidt med en kollega om hvordan jeg kunne sige det på en gavnlig, konstruktiv måde, og det lykkedes. Havde jeg fået sagt på en negativ og angribende måde, havde det sikkert kunne skade forældresamarbejdet og dermed også barnet.<br />
<br />
"Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes." <br />
<br />
Nu har vi arbejdet med sociale medier og kommunikation via dem, og derfor vil jeg nævne et par eksempler på, hvor jeg selv har oplevet, at man kan komme galt af sted med det skrevne ord, fordi det man skriver misforstås. Jeg har både via facebook og sms måttet erkende, at ord man kan sende som værende positivt ment, kan opfattes negativt, eller i hvert fald skabe tvivl om hvordan det skal opfattes.<br />
Jeg har selv oplevet at en besked med ordene ”Ja ja” kan opfattes som ”JA JA JEG HAR FATTET DET!”, selvom det var ment som ”Okav, bare i orden”….. Jeg kan sagtens se at i en tid hvor vi ofte skriver korte svar/ofte en slags standardsvar uanset sammenhængen i vidt forskellige situationen, så er det dømt til at det kan give misforståelser. Derfor holder jeg meget af den herlige smiley – den kan hjælpe ens formidling af det man mener, og om hvordan man egentlig mener det man skriver. MEN sender man en smiley hele tiden, ja så kan den anden måske blive i tvivl om hvornår den anden er glad, falsk høflig, aldrig bliver sur osv.<br />
<br />
Det samme gælder mht. følgende tegn: !<br />
Nogle sender udråbstegn når de skal sætte et punktum - dvs. udråbstegnet kan betyde punktum, men det kan også betyde udråbstegn..... Så kan man som modtager jo selv være nødt til at tolke hvad der menes, og hvordan det skal opfattes - så kan der let ske misforståelser.<br />
<br />
En lille historie om misforståelser: Frederik skulle lave lektier inden de i familien skulle spise aftensmad – Frederiks mor måtte hæve stemmen lidt, fordi Frederiks storebror hørte musik i et andet værelse, så hun fik med høj stemme sagt ”Frederik, har du nu lavet dine lektier?”. Moderen mente det egentlig som et spørgsmål, men Frederik opfattede det som om hun var sur og skyndte på ham….. Han ”hørte” egentlig moren sige ”Lav nu de lektier for fanden knægt!”, og så har man en misforståelse ud af så godt som ingenting, men pga. måden man kommunikerer og opfatter på.<br />
<br />
<br />
"Hvad skaber disse situationer?"<br />
<br />
Som jeg var inde på ifm. Selve eksemplerne, så er det relativt let at misforstå hinanden – specielt når skriver noget i en kort sms o.l. Når man ikke ser på hinandens ansigt, kropssprog osv. Kan misforståelser ske. Fordi vi mennesker alle er forskellige vil der altid være misforståelser og forskellige opfattelser af det man eventuelt siger, eller det man selv mener man har formidlet til en anden.Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-50165260013086247492011-12-13T02:35:00.000-08:002011-12-13T02:35:53.898-08:00Leg med billeder<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-ktH5zSZCQ14/TucqRs2kdiI/AAAAAAAAABY/HFcZl7vrXqw/s1600/billedcollage+2.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="http://3.bp.blogspot.com/-ktH5zSZCQ14/TucqRs2kdiI/AAAAAAAAABY/HFcZl7vrXqw/s320/billedcollage+2.png" width="320" /></a></div>Ja nu er det jo ikke fordi det just er æstetisk smukt - men det er nu meget sjovt, og vi er ihvertfald nogen der har grinet en del mens jeg lavede dette :)Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-53819561733300456252011-12-13T01:36:00.000-08:002011-12-13T01:36:52.849-08:00Collage fra Paintnet<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://1.bp.blogspot.com/--pwIX3oVXDU/TucclzRK4xI/AAAAAAAAABQ/DVmaddq4HYI/s1600/NATURCOLLAGE+HELEN.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="http://1.bp.blogspot.com/--pwIX3oVXDU/TucclzRK4xI/AAAAAAAAABQ/DVmaddq4HYI/s320/NATURCOLLAGE+HELEN.png" width="320" /></a></div>Halløj - nu har jeg så arbejdet lidt med billeder i Paintnet - jeg vidste ikke helt om jeg skulle grine eller græde :) Men noget har jeg lavet.Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-10421997730569547742010-09-23T11:56:00.000-07:002010-09-23T11:56:02.266-07:00Børns mundtlige legekultur: Resume<strong>Børns mundtlige legekultur er omfattet af alle aktiviteter hvor børn udtrykker sig mundtligt, og når børn deltager i dette tillæres legekulturen.</strong><br />
<br />
<strong>For at humoren på mundtlig vis skal give mening, er det nødvendigt at barnet kender lidt til samfundet og samfundets kultur.</strong><br />
<br />
<br />
<strong>Genrene kan være:</strong><br />
<br />
<strong>-Gyserfortællinger: </strong><br />
<br />
<strong>Gyserfortællinger er for børn både spændende og uhyggelige. Man tør næsten ikke lytte, men vil gerne.. Historien skal gerne fortælles langsomt og man skal bruge stemmeføringen, så den passer til historiens gys.</strong><br />
<strong>Gyserhistorier kan tage den drejning, at den faktisk ender komisk. </strong><br />
<strong>Ex. (jeg selv husker): </strong><br />
<br />
<strong>"Der var engang en familie som boede i et hus langt ude i den mørke skov. Ulvene hylede til fuldmånen. Vinden blæste, og grenene rislede på vinduerne. På lofte boede der et spøgelse. Spøgelset gik denne nat ned i køkkenet og tog en stor, stor kniv. Spøgelset tog kniven, vendte sig om, gik hen mod døren - og stoppede ved køleskabet, og smurte sig en pølsemad.." </strong><br />
<strong>De sidste 5 ord: "og smurte sig en pølsemad", skal siges hurtigere og mere komisk end det første af historien, dette lyder sjovt, giver historien et twist ingen havde forventet, og det gør historien god.</strong> <br />
<br />
<br />
<strong>-En anden genre som anvendes er "Alle Børnene".</strong><br />
<strong>Et par Ex: </strong><br />
<strong>Alle børnene hed Kurt, undtagen Klaus, han hed Karsten.."</strong><br />
<br />
<strong>"Alle børnene kunne lide at skyde med pistol, undtagen Gert, han vendte den forkert.."</strong><br />
<br />
<strong>Disse findes i sjove varianter, dystre varianter hvor død er temaet, eller i sjofle varianter.</strong><br />
<br />
<br />
<strong>- Rim og Remser: Rim og remser er noget hvor børn kan udfordre deres egen evne til at udvikle deres sprog, og også lege med deres fantasi.</strong><br />
<strong>Rim og Remser kan udover at være kun imellem børn også videreformidles fra voksen til barn.</strong><br />
<br />
<br />
<strong>-Prodier: Parodier er når nogle gør grin eller efterligner en person, som skal være kendt af tilhørerne. </strong><strong>Den der udfører parodien bruger sin mimik, bevægelse, talemåde o.l. for at gøre nar eller blot efterligne den der er "offer" for parodien.</strong><br />
<br />
<br />
<strong>Ofte foregår den mundtlige legekultur bedst immellem børn - derfor er det også vigtigt at voksne husker på, at det kan være vigtigt at holde sig på afstand og lade børnene lege på børnenes premisser.</strong>Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-37489871625045736192010-09-23T11:03:00.000-07:002010-09-23T11:03:53.165-07:00Børn & Kultur: Resume<strong><em>Børn & Kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger</em></strong><br />
<br />
<strong>Resumé:</strong><br />
<br />
<strong>Den samfundsmæssige udvikling har været kollosal, også inden for børnekulturen. Samfundsmæssigt er vi gået fra at være et industrisamfund til et videnssamfund. Derfor har børnekulturen også været igennem en stor forandringsproces.</strong><br />
<br />
<strong>Idag taler man om ´"barndommen" som et livskapitel for sig selv - på en anden måde end før.</strong><br />
<strong>Noget der har været med til at forandre sig på dette emne er, at man har tilladt sig at sætte spørgsmål ved tingene.. Man har turdet være uenig, turdet at sætte tingenes tilstand til diskussion. Et ord der har haft massiv betydning er ordet: Aftraditionalisering. At gøre op med traditioner, at gøre op med de gamle begreber og stille spørgsmål ved "Sandheden"/traditionen..</strong><br />
<br />
<strong>Idag ser man eksempelvis ikke børn lege på gader som man gjorde for bare ganske få år siden, nu leger børn generelt mere indendøre - her har hele multimediaudviklingen haft stor indflydelse.</strong><br />
<strong>De æstetiske muligheder for udfoldelse har fået betydning, gennem informationssamfundet, hvor medier og kommunikationsteknologi har sat nye standarder.</strong><br />
<br />
<strong>Antropologiske kulturbegreb omhandler at man ser børn på en helt ny måde - børn går fra at være betragtet som <u>becomings</u>, brugerne i fremtiden, næ de er nu blevet betragtet som <u>beings</u>, de der lever nu og de der lever i nuet..</strong><br />
<br />
<strong>"Hvad er betydningsfuldt for børn?", erstatter på en måde tidligere tiders: </strong><strong>"Hvad mener de voksne der er vigtigt for børnene". </strong><br />
<strong>Børn idag er langt bedre til selv at forklare det oplevede eller anvende argumenter/er mere kritske imod ting, som man før tog for pålydende, og som noget der ikke kunne diskuteres.</strong><br />
<strong>Frigørelse er her et vigtigt ord, der har spillet en afgørende rolle i den enorme forandring der har været, også indenfor Børnekulturen.</strong>Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-26334741393309137332010-09-23T08:46:00.000-07:002010-09-23T08:46:16.078-07:00Vittigheder/legekultur og vigtigheden af disse<strong>Det har været spændende at lære lidt om børns legekultur.</strong><br />
<strong>Synes der er sket en del på få år på det område - synes børnenes vittigheder ofte virker mere direkte i fortællemåden end "i gamle dage" (læs: for 10 år siden..)</strong><br />
<strong>Børn kan fortælle "uartige" vittigheder tidligere end vi kunne da jeg var knægt (fuck hvor lyder jeg gammel nu:)</strong><br />
<br />
<strong>Hørte forleden en vits som var fortalt meeegeeet laangsoomt, men som børnene fandt morsom, fordi den endte voldeligt..</strong><br />
<strong>Der var ikke noget morsomt i vitsen synes jeg - men den sluttede med, at nogle mennesker fik et fly hovedet og døde.. Da jeg forsøgte at spørge ind til hvad det konkret var de grinte af, så var det i sin enkelthed bare at nogle fik et fly i hovedet og blev splattet ud..</strong><br />
<br />
<br />
<br />
<strong>Vittigheder og mundtlig legekultur er vigtigt at arbejde med, fordi børn igennem dette udtrykker sig, de udtrykker sig gennem leg, de lærer og udvikler sig også gennem den mundtlige legekultur.</strong><br />
<br />
<strong>At lege, lave parodier af andre, at fortælle vitser, er alt sammen med til at give børn et indblik i kulturen. Grænser er også en del af dette.</strong><br />
<br />
<strong>At kunne forstå børn kræver også at vi forstår deres legekultur, deres måde at udtrykke sig på, deres udvikling, og dette er med til at vi kan skabe gode relationer til det enkelte barn.</strong><br />
<strong>Vi kan være vidne til børns legekultur, og vi kan påvirke den i en ønsket retning.</strong><br />
<strong>Det må man være bevidst om.</strong>Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-56856145119395007002010-09-17T07:58:00.000-07:002010-09-17T07:58:06.526-07:00Børns Vitser - Den lidt frække<strong>I indianerstammen spurgte et barn sin far: "Hvorfor hedder min storebror: Made in the sommer?"</strong><br />
<strong>Indianerfar sagde: "Du skal ikke spørge så meget, vel, Little broken condom made in china!"..</strong><br />
<br />
<br />
Joken kendte jeg på en måde godt, men bare fortalt på en anden måde - en joke der blev fortalt af en af de store drenge i SFO´en. Det var en joke jeg hørte han fortalte en af de andre store børn, og som var en joke mellem dem. Det virkede som om de 2 var gode til at forstå hinandens vitser.Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-74809227750833371852010-09-17T07:45:00.000-07:002010-09-17T07:45:25.515-07:00Børns Vitser<strong>Hvad er det hurtigste dyr i verden? Det er en gris på vej gennem Somalia..</strong><br />
<br />
<strong>Hvem var den første mand på månen? Det var en somalier der legede med et elastik..</strong><br />
<br />
<br />
Disse vitser fandt jeg selv morsomme, selvom jeg havde hørt den ene før:)<br />
De blev fortalt i værkstedet på SFO hvor jeg arbejder - jeg fortalte selv en joke, for at se om de af sig selv fulgte op med et par vitser, hvilket jeg jo også havde forventet og regent med ville ske.<br />
<br />
De blev fortalt af et par drenge som var 9 og 10 år. Flere af de mindre børn forstod ikke vitsernes pointe, hvilket også viser den forskel der er i børns evne til at forstå ironi og at humoren ændrer sig inden for få år i børns livsperiode.<br />
<br />
Det virkede som om, at de knægte var glade for a få mulighed for at fortælle lidt mere "politisk ukorrekte" jokes.Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-566758161105337436.post-34803621827955093312010-09-17T07:37:00.000-07:002010-09-17T07:37:03.529-07:00Børns Vitser- Børnevits: Hvorfor gik de 2 tomater ikke over vejen? Fordi de ikke ville blive til ketchup..<br />
<br />
Dette var en af de vitser børn i SFO fortalte, på opfordring af mig. Vi sad og bagte snobrøb over det bål jeg havde lavet, der var varm kakao og en hyggelig stemning. Da jeg spurgte om nogle af dem havde nogle vitser de kunen fortælle, hørte jeg flere vitser. Dette var en af dem. Den er kort, men da børnene fortalte vitser var det som om at flere af børnene som ellers ikke er sociale/leger sammen, pludselig kunne tale med andre børn, som de normalt ikke havde socialt samvær med. Positiv oplevelse.<br />
<br />
<br />
- Børnevits: Der var en dansker, en svensker og en tysker - de skulle op i et tårn hvor der stod et skilt. og fra jorden kunne de ikke se hvadder stod på skiltet. Først gik tyskeren derop, og da han kom ned igen spurgte de 2 andre "Hvad stod der? Gå op og kig", sagde tyskeren. Så gik svenskeren derop, og nede igen blev han spurgt "Hvad stod der?". Svenskeren svarede "Gå op og kig". Så gik danskeren derpå derop, for at se hvad der stor på det skilt i tårnet.<br />
<br />
Hvad tror Du der stod?<br />
"Gå op og kig"..<br />
<br />
<br />
Denne vits synes flere af børnene var meget morsom, så den var også med til at styrke det sociale, fordi der blev grinet meget. Det at grine sammen kan åbne op for den generthed der måske er, år børn sidder med en gruppe hvor de ikke nødvendigvis kender alle de andre børn.<br />
<br />
Vitsen havde pigen der fortalte hørt fra sin storebror.Mortenhttp://www.blogger.com/profile/01088817228187282662noreply@blogger.com0