Børn & Kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger
Resumé:
Den samfundsmæssige udvikling har været kollosal, også inden for børnekulturen. Samfundsmæssigt er vi gået fra at være et industrisamfund til et videnssamfund. Derfor har børnekulturen også været igennem en stor forandringsproces.
Idag taler man om ´"barndommen" som et livskapitel for sig selv - på en anden måde end før.
Noget der har været med til at forandre sig på dette emne er, at man har tilladt sig at sætte spørgsmål ved tingene.. Man har turdet være uenig, turdet at sætte tingenes tilstand til diskussion. Et ord der har haft massiv betydning er ordet: Aftraditionalisering. At gøre op med traditioner, at gøre op med de gamle begreber og stille spørgsmål ved "Sandheden"/traditionen..
Idag ser man eksempelvis ikke børn lege på gader som man gjorde for bare ganske få år siden, nu leger børn generelt mere indendøre - her har hele multimediaudviklingen haft stor indflydelse.
De æstetiske muligheder for udfoldelse har fået betydning, gennem informationssamfundet, hvor medier og kommunikationsteknologi har sat nye standarder.
Antropologiske kulturbegreb omhandler at man ser børn på en helt ny måde - børn går fra at være betragtet som becomings, brugerne i fremtiden, næ de er nu blevet betragtet som beings, de der lever nu og de der lever i nuet..
"Hvad er betydningsfuldt for børn?", erstatter på en måde tidligere tiders: "Hvad mener de voksne der er vigtigt for børnene".
Børn idag er langt bedre til selv at forklare det oplevede eller anvende argumenter/er mere kritske imod ting, som man før tog for pålydende, og som noget der ikke kunne diskuteres.
Frigørelse er her et vigtigt ord, der har spillet en afgørende rolle i den enorme forandring der har været, også indenfor Børnekulturen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar