torsdag den 23. september 2010

Børns mundtlige legekultur: Resume

Børns mundtlige legekultur er omfattet af alle aktiviteter hvor børn udtrykker sig mundtligt, og når børn deltager i dette tillæres legekulturen.

For at humoren på mundtlig vis skal give mening, er det nødvendigt at barnet kender lidt til samfundet og samfundets kultur.


Genrene kan være:

-Gyserfortællinger:

Gyserfortællinger er for børn både spændende og uhyggelige. Man tør næsten ikke lytte, men vil gerne.. Historien skal gerne fortælles langsomt og man skal bruge stemmeføringen, så den passer til historiens gys.
Gyserhistorier kan tage den drejning, at den faktisk ender komisk.
Ex. (jeg selv husker):

"Der var engang en familie som boede i et hus langt ude i den mørke skov. Ulvene hylede til fuldmånen. Vinden blæste, og grenene rislede på vinduerne. På lofte boede der et spøgelse. Spøgelset gik denne nat ned i køkkenet og tog en stor, stor kniv. Spøgelset tog kniven, vendte sig om, gik hen mod døren - og stoppede ved køleskabet, og smurte sig en pølsemad.." 
De sidste 5 ord: "og smurte sig en pølsemad", skal siges hurtigere og mere komisk end det første af historien, dette lyder sjovt, giver historien et twist ingen havde forventet, og det gør historien god. 


-En anden genre som anvendes er "Alle Børnene".
Et par Ex:
Alle børnene hed Kurt, undtagen Klaus, han hed Karsten.."

"Alle børnene kunne lide at skyde med pistol, undtagen Gert, han vendte den forkert.."

Disse findes i sjove varianter, dystre varianter hvor død er temaet, eller i sjofle varianter.


- Rim og Remser: Rim og remser er noget hvor børn kan udfordre deres egen evne til at udvikle deres sprog, og også lege med deres fantasi.
Rim og Remser kan udover at være kun imellem børn også videreformidles fra voksen til barn.


-Prodier: Parodier er når nogle gør grin eller efterligner en person, som skal være kendt af tilhørerne. Den der udfører parodien bruger sin mimik, bevægelse, talemåde o.l. for at gøre nar eller blot efterligne den der er "offer" for parodien.


Ofte foregår den mundtlige legekultur bedst immellem børn - derfor er det også vigtigt at voksne husker på, at det kan være vigtigt at holde sig på afstand og lade børnene lege på børnenes premisser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar