Det har været spændende at lære lidt om børns legekultur.
Synes der er sket en del på få år på det område - synes børnenes vittigheder ofte virker mere direkte i fortællemåden end "i gamle dage" (læs: for 10 år siden..)
Børn kan fortælle "uartige" vittigheder tidligere end vi kunne da jeg var knægt (fuck hvor lyder jeg gammel nu:)
Hørte forleden en vits som var fortalt meeegeeet laangsoomt, men som børnene fandt morsom, fordi den endte voldeligt..
Der var ikke noget morsomt i vitsen synes jeg - men den sluttede med, at nogle mennesker fik et fly hovedet og døde.. Da jeg forsøgte at spørge ind til hvad det konkret var de grinte af, så var det i sin enkelthed bare at nogle fik et fly i hovedet og blev splattet ud..
Vittigheder og mundtlig legekultur er vigtigt at arbejde med, fordi børn igennem dette udtrykker sig, de udtrykker sig gennem leg, de lærer og udvikler sig også gennem den mundtlige legekultur.
At lege, lave parodier af andre, at fortælle vitser, er alt sammen med til at give børn et indblik i kulturen. Grænser er også en del af dette.
At kunne forstå børn kræver også at vi forstår deres legekultur, deres måde at udtrykke sig på, deres udvikling, og dette er med til at vi kan skabe gode relationer til det enkelte barn.
Vi kan være vidne til børns legekultur, og vi kan påvirke den i en ønsket retning.
Det må man være bevidst om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar